Et
sænkenet er et fiskeredskab, som fortrinsvist er beregnet til at fange mindre fisk.
Sænkenettet består af et stykke finmasket
fiskenet, som er spændt ud ved hjælp af nogle stænger af metal eller plastic.
Sænkenettet er udformet så det har en flad bund og en kant som går ca. 10 cm opad hele vejen rundt langs kanten. I midten af nettet findes som regel en lille netpose, som man kan fylde med lokkemad til fiskene. Lokkemaden kan for eksempel være hvidt brød,
forfodring til medefiskeri eller fiskeaffald.
I toppen af
sænkenettet bindes en snor, og
sænkenettet og lokkamaden sænkes forsigtigt ned på bunden af søen eller åen. Her skal
sænkenettet have lov til at ligge i 10 minutter, og derefter løftes der op i et jævnt tempo. Hvis man er heldig, er
sænkenettet fyldt med småfisk.
I Danmark vil man ofte fange fiskearter som
skalle,
rudskalle,
hork,
aborre,
løje,
regnløje og
grundling med et
sænkenet. De små fisk især
skalle,
rudskalle og
løje er gode som
agnfisk til fiskeri efter
gedde,
aborre og
sandart.